Hverdag i Folketinget

Som folketingspolitiker havde jeg ikke to ens arbejdsuger, men alligevel var der et vist mønster i den almindelige hverdagsuge.


Mandag er der aldrig møde i Folketinget, så da var jeg kun i København, hvis der var et møde eller en konference, som jeg skulle deltage i. Derimod var jeg ofte til møde her i Jylland om mandagen.
Tirsdag morgen stod jeg op klokken 5 for at nå toget fra Ry til Silkeborg kl. 5.45. Fra banegården kørte luftshavnsbussen til Karup, hvor jeg skulle med fly kl. 7.20. Fra lufthavnen i Kastrup tog jeg gerne sammen med flere andre folketings-medlemmer en taxi ind til Christiansborg, hvor jeg så ankom kl. 8.30.
Da Storebæltstunnelen var klar, kørte jeg i stedet med toget fra Skanderborg til København, hvor jeg så spadserede til Christiansborg fra banegården.


I forhallen på Christiansborg snuppedes personsøgeren, som man altid har på sig, før jeg ankom til mit kontor ude på Ridebanen. (Det er i de buede fløje, som går ud bag på slottet). Her havde jeg et stort rummeligt kontor, som jeg overtog fra Peter Brixtofte. Morgenposten havde min sekretær åbnet og sorteret, og hun havde lagt min ugeplan frem, så vi kunne planlægge dagen og resten af ugen.


Derefter læste jeg post, skrev artikler eller var til møde, indtil Venstres daglige gruppe-møde. Gruppemøderne var det vigtigste. Her havde vi mødepligt, hvis vi ikke var udenfor huset i andet ærinde. Jeg følte mig også helt udenfor, hvis jeg et par dage ikke havde været der. Her blev alle nye lovforslag og politiske spørgsmål drøftet, og når vi kom ud fra grupperummet, stod TV og radio- og avisjournalister parat til at høre nyt.


7 minutter før mødetiden i Folketingssalen ringede klokken til møde, og om tirsdagen og torsdagen begyndte dagen med afstemning, så da skulle alle mand være på plads.


Efter afstemningerne i Folketingssalen blev de ordførere, der skulle fremlægge lovforslag fra talerstolen, mens alle andre gik til møder eller til arbejdet på deres kontor.
Der er altid mange udvalgsmøder i Folketinget. Jeg skulle ofte til 5 udvalgsmøder om ugen samt til interne udvalgsmøder og arbejdsmøder i Venstre, så dagen fløj af sted. I alle rum er der højtalere, så man kan lytte til, hvad der bliver sagt i salen, og man kan også lytte sig til, hvor langt de er i dagsordenen, så hvis man skal på talerstolen, så går man blot fra de forskellige møder kort før ens lovforslag skal for.
Jeg gik også ned på mit kontor, hvor min sekretær havde lavet kaffe og hentet udklip fra aviser og hentet næste ombæring post.
Så planlagde jeg, hvad jeg skulle arbejde med og telefonerede en del. På en lille diktafon bad jeg min sekretær om at skaffe forskelligt materiale evt. fra biblioteket eller lovforslag fra medlemsafdelingen eller udskrifter af gamle taler fra dataanlægget. På dataanlægget kunne man finde alt, hvad der er blevet sagt i Folketinget i de sidste 5 år. Det kan tages ud, hvis man ved hvordan.
Klokken 6 gik jeg ned og spiste mad sammen med nogle af mine kolleger fra Venstre. Hvert parti har deres eget reserverede bord i Snapstinget, og her mødtes man så. Jeg spiste mest kun salat og hyggede mig med snakken med de andre. Lidt før halv syv fik vi et par kander kaffe med og gik op i TV- stuen for at se TV-avisen. Vi var der sædvanligvis til 19.30 og gik så tilbage på kontorerne og arbejdede videre. Jeg arbejdede ofte til midnat, før jeg gik ned på slotspladsen og tog bussen ud til min lille lejlighed 10 min. kørsel fra slotspladsen.
Her havde jeg en lille lejlighed med bad og skabskøkken. Jeg havde efterhånden fået det indrettet hyggelig, så når jeg havde været i bad og kommet i nattøjet og havde lavet en kop te, så satte jeg mig i min store seng og kikkede TV eller læste noget, som jeg skulle bruge næste dag.
Næste dag var jeg på Christiansborg kl. 8 eller 9 alt efter, hvornår jeg havde første møde. Sådan gik dagene, hvis det var en meget stille uge, og så tog jeg hjem med fly torsdag aften eller fredag eftermiddag, alt efter, om vi havde møde fredag.


Sådanne stille uger var sjældne.
Som regel var der nemlig mange møder, som vi skulle klares om aftenen, og mine lå jo her i Jylland, og mange havde ønsket at høre, hvordan det var at være ny i Folketinget. Så skulle jeg normalt med fly ca. kl. 17. Så ventede en taxi ved Folketingets trappe kl. 16.30 og det gik i fuld galop til møde.


Var jeg til møde i Jylland, så sov jeg for det meste hjemme, og tog så af sted med det tidlige fly næste morgen, men hvis jeg skulle være på Christiansborg til møde kl. 8 næste morgen, ja så måtte jeg med nattoget. Der havde jeg enerum og kunne både sove og forberede mig til næste dag, hvis det var nødvendigt.
Da Storebæltsforbindelsen blev færdig tog jeg oftest med toget fra Skanderborg meget tidligt om morgenen og med toget hjem igen.


Det var et spændende men hektisk liv, og somme tider stod jeg en forårsaften på slotspladsen og længtes lidt hjem til min familie og haven.